Torsdagstur til Pinds Mølle

Torsdag løb min annoncerede tur til Pinds Mølle af stabelen.Annie havde luftet utilfredsheden med ikke at kunne komme med, så jeg var slet ikke overrasket over, at hun havde taget fri denne dag. Godt nok manglede produktionen, hvor hun arbejder, materialer - men jeg mente nu nok,at hun godt kunne have fejet gulvet derude, en fire- fem gange mere. Men sådan gik det ikke - og godt det samme. Vi ankom lidt over ti, fik betalt og kørte af bagvejen, helt ned til søerne, så bilen kunne have været brugt som grejdepot. Jeg havde annonceret, at jeg ville prøve at fange en af søernes store ørreder med en Bloody Inliner på min Shorty 2, så det lagde jeg ud med. Da vi havde fisket i et kvarters tid, ankom Poul Kirkegaard Kristensen, som havde sagt, at han ville gøre os selskab. Jeg fiskede videre med Inlinerne og prøvede flere forskellige, men de ville ikke rigtigt. Poul Havde kun taget et par kast med en af de andre Magic Trout, for ørrederne, farlige endegrejer, da han havde kontakt med en fisk, et par sekunder. To kast senere, havde han en til på, denne gang i et lille halvt minut. Vi fiskede videre, uden at det lykkedes. Annie startede ud med at prøve en lille jig på 1,5 gram, men hun kunne slet ikke forliges med det lette grej, så det varede ikke længe, inden hun skiftede til hendes sædvanlig Magic Trout Pulse, monteret med Trawlerflåd og Bait. Efter et stykke tid, skiftede, både Poul og jeg, til at fiske med flåd. Jeg monterede et lille stickflåd, som kan bære 4 gram. Jeg fiskede med Power Bait og det ville ikke rigtig noget. Lidt ude til højre for mig, var der en ørred som slog i overfladen. Lidt optimisisk, kastede jeg derud, selv om at jeg fiskede i halvanden meters dybde. Kort tid efter, begynte mit flåd at vandre ganske langsomt imod vindretningen, ikke mere end 20 cm, men nok til at jeg var klar over, at der var noget som rumsterede omkring mit sort/orange bait. jeg ventede, og jeg ventede, og jeg ventede, selvom der nok ikke var gået mere end 20 sekunder,så virkede det som en evighed. Så begyndte flådet at vandret igen, ca. en meter, før det forsvandt langsom ned under overfladet. Jeg gav tilslag og mærkede at den sad der. Jeg håber, at det var en af de gode fisk, som havde taget den. Poul kom over til mig, for at hjælpe med at nette den. Der gik et par minutter, for jeg har kun en Magic Trout Salsa, 0,20 mm på mit Quantum Accurist hjul, inden at vi så fisken. Det var IKKE en af de største, men dog stadigvæk en fisk på lidt over halvanden kilo (vægten hjemme sagde 1,85 kilo), så det varede ikke længe inden at Poul havde den sikkert i nettet. Det var ikke fordi, at der skete det vilde, en times tid efter min fisk, var Poul kommet over til mig, for at snakke lidt. Pludselig sagde Poul HOV, og så kunne jeg forresten kun se, ryggen og bunden af Pouls støvler, for han havde travlt med at komme hjem til sin stang. En ørred mente, at han havde godt af en løbetur, for den havde taget hans Magic Trout Bait. Den gav ham en lille god fight, og det varede ikke længe, inden at han kunne lande en fin regnbueørred, i samme størrelse som den jeg fik. Igen var der stille og der blev fanget sporadisk, rundt omkring os. Der var også en del fine fisk imellem. Annie var gået over i en nabosø, men mærkede absolut intet. Poul og jeg snakkede med hende om, at selv om at det var os som havde fanget fisk, så skulle det såmænd nok ende med, at hun snød os til sidst. Jeg har af en god bekendt, Arne Biering og Murad A. Murad fået at vide, at jeg skulle prøve at fiske i søen til venstre for huset ved søen, men da vi ankom, var der et ganske tyndt lag is på den. Senere brød isen, men inden jeg kunne på hevet pløkkerne op af kørestolen, var den besat, der hvor jeg havde de bedste muligheder for at komme til. Jeg kaldte på Annie, og da hun modløs, kom over til mig, sagde jeg til hende, at hun skulle prøve at gå derover, i det fjerneste hjørne, som jeg havde fået anbefalet. Hen tog sit fangstnet med derover, og så hørte vi ikke mere til hende. Da det var ved at være tid til, at vi skulle stoppe, kan vi høre at hun råber, at hun faktisk godt kunne have brug for lidt hjælp. Poul begynder at gå derover, og så skete det igen, Poul begynder at løbe. Han når hen til Annie og jeg kan høre at han guider hende lidt med hensyn til bremsen. Der går vel en 4-5 minutter før at Poul får fisken i nettet og så kan jeg høre Annie juble "Den er stor, tror at det er ny PR" Og ganske rigtigt, da hun og Poul kommer over til mig, Annie slæbende på en rigtig fin fisk og Poul bærende på stang og net, viser vægten at den vejer 4,85 kilo. Ny PR og en rigtig glad kone. Jeg tænker bare i mit stille sind: DER BLIVER LANGT HJEM.