Lundom ..... igen

Annie og jeg blev lokket til at give Lundom, endnu et forsøg, på trods af, at vi havde sagt at vi havde været der for sidste gang. Det blev vi, da vi manglede flex på klingen, efter endnu en nultur til Aalsbogårde i går. Da vi ankom, lavede vi “base” ved det bord, som Ole Madsen havde taget ved den øverste sø. Vi var parkeret ved den normale P-plads og jeg trillede ned af den stejle bakke. Bakken var ved at overtage magten på kørestolen, flere gange. Jeg fik dog sat foden i jorden og fik den bremset ned. Ole mente nu, at min nedkørsel havde set rimelig hasarderet ud, men jeg kom jo ned uden at komme galt afsted. Jeg startede ud med Akuristen med forskellige blink, lige indtil at jeg forsøgte mig med et Hammer blink i sort/hvid. Søejeren havde kort forinden sat 3 netfulde ørreder ud i søen og det fik sat liv i søen. Vi havde fisket i 3. Kvarter, da jeg lagde mit kast ud mod modsatte bred. Den landede en lille meter fra kanten. Jeg nåede ikke at lave 3 omdrejninger på hjulet, før at en guldørred var ved at rive hjulhåndtaget ud af hånden på mig. Jeg havde glemt at satte spærre på hjulet, så håndtaget kunne løbe baglæns. Jeg fik nu med besvær slået det til, så jeg kunne fighte fisken på sædvanlig vis. Annie kom løbende med nettet, så den kunne komme på land. Man kunne godt mærke på Annie, at det var længe siden, at hun havde nettet en fisk, for hun var ved at fjumre fisken af krogen et par gange. Ole stod også parat med hans net, så da guldørreden fik øje på Annies net for 3. gang, vendte den om og svømmede direkte ind i Oles net. Det var en flot fisk på lige knap 2 kilo, med hele finer. Den gav en herlig fight, hvor den var på tværs af søen flere gange. Annie fik fisk på og mens Ole hjalp med at lande hendes fisk, kastede jeg blinket mod modsatte bred igen. Den landede et par meter længere nede af brinken og historien gentog sig. Jeg mærkede en fisk slå mod blinket. Jeg fortsatte indspilningen og den slog endnu en gang. Jeg lavede et kort spinstop og så snart jeg genoptog indspilningen, klappede den ordentlig til. Modhug var ikke nødvendig, for den krogede sig selv, da den vendte i hugget. Fighten lignede meget den første, dog mærkede den til at være lidt mindre. Det var en Regnbue, som efter en kort, hård fight, svømmede lige ind i det af Ole, klargjorte net. Den vejede faktisk en anelse mere end den første og fik vægten til at stå stille, på lidt over 2,1 kilo. Der gik et par timer, hvor jeg ikke mærkede noget men jeg kæmpede stædigt videre med mit sort/hvide Hammer blink. Jeg drejede på hjulet, uden rigtigt at være opmærksom på, hvad jeg lavede. Jeg blev revet ud af mine tanker, da min stang var ved at blive revet ud af hænderne på mig. En fisk havde hugget og kroget sig selv. En kort, men hidsig fight blev tilendebragt, ved at den gled ind i nettet. Ole klarede det igen til UG og hjalp mig med både afkrogning og få fisket smidt i vores keepnet. Kunne mærke på Ole, at han var ved at opgive, for han, på trods af mange følgere og forsøg, stadig ikke havde fået noget til at sidde fast på hans kroge. Søejeren kom endnu engang rundt med traktoren, for at udsætte fisk. Da han til sidst kom op til os, blev der sat et mindre antal ud. De var til gengæld størrelse. Jeg kastede i alle retninger, men intet skete. Hverken hug eller følgere. Jeg var ved at være godt øm i skuldre og nakke. Jeg fik Annie til at gøre min Bombarda stang klar. Så da den var klar, blev der kastet ud med sort PowerBait. Tog et par kast, inden jeg lod den ligge passivt. Annie havde haft held med dette et par gange og hun undlod ikke at gøre både Ole og jeg klar over, at hun førte med 4 fisk på lande. Ole fik endelig et hug, som blev siddende. Han landede kort efter en guldørred, som han mente kunne slå hans PR. Det viste sig senere, at han havde slået sin tidligere rekord med 40 gram, så den nu hedder 1.790 gram. Utroligt, st ham, som fanger så mange og store fisk, ikke kan få en guldørred som er større. Jeg begyndte at rulle langsomt ind, for at stramme linen op. Ole sig, du har bid. Nej siger jeg, det er mig som ruller ind. Mit flåd var kommet til syne igen. Jeg drejer lidt mere og flåder forsvinder igen. Se, siger jeg, det er mig. Ole sig så, hvorfor går flåder så ned i modsat retning af, hvor min Line går. Han har ret, der er noget, som tygger i min bait. Flåder kommer op og jeg venter på, at det forsvinder igen og jeg kan give modhug. Det sker bare ikke. Flåden småhopper lidt, for så at ligge stille. Jeg venter et lille minut, før jeg ruller meget stille ind. Intet sker og jeg er nødt til at erkende, at den er væk. Jeg ruller ind og min lille str. 16 krog er suttet ren for min mading. Der kommer noget nyt på og jeg kaster ud i nogenlunde samme område som føre. Efter en del kast og ca. En halv time senere, forsvinder mit flåd langsomt under overfladen. Jeg kan se på linen, at den bevæger sig langsomt mod højre. Jeg strammer langsom min Line op, indtil jeg kan mærke lidt modstand fra fisken. Jeg hæver stanget i et kontrolleret modhug og kan med det samme mærke, at fisken er kroget. Den følger fint med, på tværs af søen og begynder først at gøre modstand, da jeg forsøger at presse den mod overfladen. Det kan den ikke lide og forsøger, at komme over mod modsatte bred igen.det lykkedes ikke for den og den overgiver sig hurtigt. Det er en lille regnbueørred på ca. halvanden kilo. Der er i mellemtiden kommet en anden spinnefisker op til os. Han fanger på kort tid 3 ørreder. Det viser sig, at han fisker med en Hammerblink i sort/orange. Jeg skifter hurtigt til det samme, på min spinnestang. Desværre mærker jeg ikke noget i den halve time jeg havde til rådighed, inden vores fisketid er slut. Dagens resultat blev, at Ole fangede 1 fisk. Jeg fik 4 og Annie sluttede på 5 fisk. Gid jeg havde haft ørepropper til hjemturen.