Tur til Simons børnesø


Havde den skønneste tur længe i går, min datter på 4 år har flere gange, givet udtryk for at hun gerne ville prøve at komme med ud og fiske. Så da jeg vandt 3 timers fiskeri i Simons put&take, for op til 3 personer, og samtidig havde min søn på påskeferie, gik min datters ønske endelig i opfyldelse. Så vi kørte ud, og jeg håbede inderligt at Maria bare kunne være heldig at fange en enkekt ørred. Men nu er der jo fangst garanti i Simons børnesø når der er guide på, og selv om jeg ikke mente jeg havde behov for hjælp, var jeg da lidt spændt på, om det ville være så let. Det var LET 😊 Jeg riggede en stang til, med et penneflåd og 1,5-2 meter under en enkektkrog agnet med majs, fisket “on the drop” Første gang kastede jeg ud, og gav min søn stangen i hånden, og skulle nu til at rigge stang nr. 2 til. Må tilstå vi aldrig fik brug for 2 stænger, for der gik ikke 1 min. Før den første ørred var på, og Mads og Maria i fællesskab kunne hive den første fisk på land. En ny majs blev sat på, og samme historie gentog sig, så da den var landet, kom Simon over og foreslog at vi fik sat powerbait på, bare for at det ikke gik FOR stærkt, med at begge børn fik deres 2 fisk 🤣 Det er jo nærmest morsomt, at man er nødt til at fiske “dårligere” for ikke at fange sine fisk for hurtigt. Men så fik Mads og Maria lidt mere fisketid, og kunne hygge sig med det, og ganske rigtigt, så kom fiskene ikke lige så hurtigt op, men vi kunne alle bruge lidt tid på at se på flådet, og de små hug som der var mange af, men som ikke gav nogen fisk. Da jeg kunne fornemme at Maria begyndte at blive lidt utålmodig, og samtidig viste hun snart skulle hjem, satte vi igen majs på, og så kom de sidste 2 fisk hurtigt op. Super sjovt fiskeri, og en dejlig oplevelse at se min datter med sine første fisk, selv om hun ikke turde holde dem selv, så var jeg ikke i tvivl om, at hun havde hygget sig. Da Maria var taget hjem med min kone, kunne Mads og jeg fortsætte over i den store sø, hvor vi brugte ca. 1 time før vi kørte hjem. Med 4 små fine ørreder i posen over fra børnesøen, og en dejlig oplevelse rigere 😍😍

-- -- -- -- --
0 stk. TOTAL 0,0 kg

Vejr

Delvist skyet

Luft ℃

16℃

Vand ℃

8℃

Vind styrke

1 m/s

Vind retning

Vest

Sol op/nedgang

05:51 / 20:27

Lufttryk

1030

Sigtbarhed

10

Tidevand

Lavtide

Vandstand

-0,07 m

Ingen kommentarer