tirsdags tur Munkbro gav ny PR.

Tirsdag morgen, klokken er 03.15 da vækkeuret ringede. Det var dagen efter, at påskeferien sluttede for de fleste. Annie og jeg, havde besluttet at prøve at fange nogle af de store fisk i Loch Nees, som var blevet udsat i påsken. Samtidig håbede vi på, at nogle af alle de tyske fisketurister, var rejst hjem igen. Vi ankom til Loch Nees og kører om til Skovsøen, hvor vi vil give det et forsøg for 1. gang. Stor var vore overraskelse, da 8 tyskere havde sat stænger for hver ca. 20 meter, så fiskeri for andre, var helt umuligt. Vi kører tilbage til gammel sø og får mig kørt ned til vandet, hvor vi så vil fiske. Desværre blæser det allerede en del, så vi godt er klar over,at det ikke bliver en fornøjelse, når det senere skal blæse endnu mere op. Jeg kikker på Annie og siger: jeg tror vi skal opgive Loch Nees idag og køre tilbage til Munkbro. Som sagt, så gjort. Vi ankommer til Munkbro omkring kl. 7, som allerede er godt besat af tyske fiskere. Annie kan dog nemt finde et sted at fiske og jeg har den første af handicappladserne. Der blæser en strid østenvind,lige i hovedet på os, så kast med UL grej idag, vil være håbløst. Så jeg rigger min Magic Trout Pulse bombardastang til, med et 10 grams Trawlerflåd. Forfanget er omkring 3 meter langt og belastet med 2 stk. 0,4 grams splithagl, ca. 40 cmfra krogen. De første par kast, fisker jeg aktivt, uden at der sker noget. Efter 3. kast lægger jeg stangen, for at få et par mundfulde kaffe. Flådet driver hurtigt i vinden, men pludselig stopper det. Jeg tager forsigtigt stangen op, mens jeg kigger intens på flådet. Det begynder forsigtigt at glide mod vinden og jeg er klar over, at der er besøg ved mit irgrønne PowerBait med ostesmag. Efter et par meter, går mit flåd under og jeg får spolet løsline på hjulet. Da jeg mærker modstand, giver jeg modhug. YES, den er kroget. Jeg råber til Annie, at jeg har fisk på krogen. Hun kommer ned til mig, for at hjælpe at nette fisken. Noget som ikke er muligt for mig, pga. rækværket rundt om handicappladsen. Fisken er meget hidsig. Hver gang, jeg er ved at få fisken i nærheden af mig, tager den nogle vilde udløb, hvor jeg bare kan se på den roterende spole og nyde hjulets skønne melodi fra bremsen. Udløbene er op til 25 meter. Jeg er sikker på, at det er en monsterfisk, jeg har på den lille str. 14 krog. Vi har stadig ikke set fisken. Den går nu frem og tilbage, en 5-6 meter ude. Jeg prøver at presse den mod overfladen og langsomt følger den med op. Vi ser fisken, fisken ser nettet og tager endnu et udløb på ca.10 meter. Jeg selv og Annie er forbavset. Det var en fisk på omkring 2,5 kilo og ikke de 8, som jeg havde fantaseret om, under de lange udløb. Den er ved at være træt og jeg får den ført hen til netrammen og Annie kan nette den i 1. forsøg. Den er lidt større, end jeg havde anslået den til. Vægten viste 3130 gram. Fin start på dagen. Der går en halv times tid og der begynder at komme fisk i overfladen en gang imellem. Jeg flyttet mine splithagl på forfanget, så jeg nu fisker omkring 75 cm nede. Jeg fisker nu kun passivt. Mit flåd, som driver ca. 10 meter ud, går kortvarigt ned. Kommer op igen og ligger stille i ca. et halvt minut hvorefter den begynder at bevæge dig mod vinden, før den forsvinder i dybet. Alt gentager sig, som ved den første fisk, dog ikke fighten. Den følger rimelig ubesværet med indad og jeg er sikker på, at det er en halvanden kilos fisk. Annie er den første som ser den og siger, at den er størrere end jeg regner med. Kort efter kan hun nette den og jeg kan kun give hende ret, da den ligger og klasker på træbelægningen på handicappladsen. Den slår endda den første, da vægten viser 3240 gram. Den næste times tid, sker der ikke mere for os. Jeg håber inderligt, at Annie også snart får bid. Jeg ved, at det piner hende, når hun har nulture. Jeg kører kort hen til hende, hun står ved enden af gangbroen til handicappladserne. Jeg siger til hende, at hun skal flytte sig op til mig og fiske fra gangbroen mellem handicappladserne. Der kan hun sagtens fiske, uden at vi bliver filtret sammen. Aftaler, at hvis den ene får bid, så ruller den anden ind. Der går en halv times tid, hvor fiskene ikke vil noget. Annie er overbevist om, at det ender med en nultur for hende. Slap af, siger jeg, du du skal tro på det. Få øjeblikke efter, sker det. Flådet går under, altså mit flåd. Endnu en af de flotte ørreder i Munkbro, har taget mit PowerBait. Fighten minder meget som den første fisk jeg fangede, bortset fra, at denne tog endnu længere udløb og virkede meget tung. Jeg måtte bede en tysker,om at passe på, for det var ikke mig, som bestemte. Han rullede også ind, så jeg kunne forsætte uden at være bange for, at han kom i karambolage med min line. Langsomt kommer den indad, og vi kan se, hvor stor en fisk det var. Det var en kæmpe. Jeg tror, at den måske kan slå min 14 dage gamle PR fra Grønbæk. Første forsøg på at nette den, går galt. Annie prøver på at nette den fra front. Andet forsøg fra bagenden går også galt. Den glider ikke rigtigt i nettet og ligger nu mod brinken og kan ikke rigtigt komme nogen steder. Hun fjerner nettet og den får lige lov til at rase lidt af igen, før jeg kan føre den mod nettet igen. Annie er hoppet over rækværket og kan få nettet under fisken. Da hun løfter nettet, bukker fisken sammen og den ligger sikkert deri. Det er lige før, at nettet er ved at give efter, da hun løfter fisken op over plankeværket. Sikken en monsterfisk, som lander med et ordentligt klask på træbelægningen. Fisken klasker og jeg ryster. Jeg er ret overbevist om,t det er ny PR. Annie får givet fisken, så mange slag, at der ikke er nogen tvivl om,at den er aflivet. Hun får fjernet den lille krog, som sidder helt nede i svælget på den. Hun prøver at veje fisken, men den vil ikke rigtig stå stille, så hun forsøger endnu en gang og denne gang lykkedes det. 6360 gram viste digitalvægten, og ja, ny PR. Hun får taget en masse billeder af den og jeg. Det er garanteret den mest fotograferede fisk i Munkbro, den dag. De næste to kast jeg tager, bliver noget rod, fordi jeg ryster sådan på hænderne. 3. Forsøg lykkedes, og 5 sekunder senere forsvinder mit flåd endnu engang. Jeg giver modhug. Når jeg lander fisk, løsner jeg altid bremsen, så jeg kan give line, for at lægge stangen. Denne havde jeg ikke fået indstillet, inden jeg begyndte at fiske igen, så fisken var væk i samme øjeblik, som jeg forsøger at give modhug. Øv øv øv, men min egen fejl. Jeg mærker ikke mere, men har jeg er rigtig godt tilfreds med mine fangster. En halv time, før vores tid udløber, lykkedes det endelig Annie at fange engisk, endda en stor en. Vi tror det også, at det er en ny PR til hende. Desværre stoppede vægten på 4825 gram. Det skal åbentbart ikke lykkedes for hende, at komme over 5 kilo, da hendes PR hedder 4995 gram. Kort efter, har hun endnu engang fisk på krogen. Denne er også en stor fisk, måske endda størrere end den første. Desværre kommer hun til at give løsline, da hun går hen mod mig, for at jeg skal nette den, og så er den væk. En fantastisk fisketur er slut og vi kører, begge glade, tilbage til Aarhus. Knæk og bræk derude.