Tusaagaard Put & Take


I dag skulle jeg på tur med Jesper Tonsberg Nielsen, og vi var taget til Tusaagaard put and take, i håbet om en af de tigerørreder der var puttet i sø4. Samtidig også et nyt opgør, i sagaen om Jespers håb om en nultur til mig. 😂 Jeg satte torsdagens vinder på, som var Tasty 3,6 gram Lady, og Jesper strøg i åen. Efter en omgang omkring sø4, hvor de få fisk der kunne spottes, alle vendte væk når agnen passerede dem, kunne jeg se Jesper komme gående med et bredt smil, og dagens første fisk. 🙈 Så var der ligesom lagt pres på mig. Jeg smed Batman på, i håb om at en mere neutral farve ikke ville skræmme fiskene, og gik igang med omgang nr. 2 omkring søen. Jesper strøg i åen igen. Det var stadig sløjt med reaktion fra fiskene, men en enkelt havde da fået pulsen op, da den kom bag gennemløberen med åben mund. 5 cm fra gennemløberen drejede den så af. 🙈 Lidt efter kom hugget så, og jeg kunne ånde lettet op, da den røg i nettet. Kort efter kom Jesper igen tilbage med en fisk fra åen, som viste sig at blive dagens største på omkring 4,5 kg. Så var det kaffetid, og bagefter gik vi i sø1 og sø2, for at jagte tigerørreder der. Jeg satte pink/gul Tasty på. Det sluttede med en tiger til os begge. En skide hyggelig dag, hvor jeg også løb ind i FiskeDoktoren. Tak for kaffen og snakken. Det må vi gøre igen snart. 😉 Jesper må endnu engang vente til næste gang, med at håbe på min nulbon når vi er ude sammen. 😃

1 stk. Regnbueørred Fishnote Tasty 3,0 kg 3,0 kg
1 stk. Tigerørred Fishnote Tasty 1,5 kg 1,5 kg
2 stk. TOTAL 4,5 kg

Vejr

Delvist skyet

Luft ℃

3℃

Vand ℃

3℃

Vind styrke

0 m/s

Vind retning

Nord

Sol op/nedgang

08:12 / 15:44

Lufttryk

1029

Sigtbarhed

10

Tidevand

Højtide

Vandstand

0,31 m

Ingen kommentarer